Afnotering - FAQ (Hypigt stillede spørgsmål)
Er det klogt at sige ja til ELCG's købstilbud?
Der kan være en lang række personlige forhold for den enkelte aktionær som skal medtages i beslutningen om at sælge eller at fastholde investeringen. Ledelsen i ELCG ønsker ikke at rådgive de eksisterende aktionærer om hvad der er bedst for dem.
Som tidligere oplyst har ledelsen indledt et arbejde med, at finde en køber til hele selskabet og det er ledelsen forventning at selskabets værdi ved et sådant salg væsentligt vil overstige det aktuelle købstilbud på DKK 1 pr. aktie.Det er bestyrelsens håb, at man kan præsentere aktionærerne for et tilbud om et samlet salg af alle aktier i løbet af 2011 eller 2012.
Der er dog ingen garanti for, at processen med at finde en køber lykkedes, men ledelsen har den opfattelse at ELCG i den nuværende form vil kunne forrente egenkapitalen på tilfredsstillende vis i de kommende år. Efter ledelsen opfattelse er der således ikke nogen ting i selskabets forhold som bør tilskynde de eksisterende aktionærer til at sælge på nuværende tidspunkt.
Hvorfor tilbyder ELCG at købe aktier på DKK 1?
Alle de mindre aktionærer er blevet aktionærer efter ELCG blev noteret på NasdaqOMX/First North i 2006. Medlemmerne af bestyrelsen ejer tilsammen ca. 54% af aktierne i ELCG og ingen af medlemmerne af bestyrelsen benytter sig af det fremsatte købstilbud.
Da bestyrelsen besluttede at anbefale en afnotering fra NasdaqOMX/First North fandt man det rimeligt at give de mindre aktionærer en mulighed for at sælge deres aktier til en kurs der svarende nogenlunde det som var kursen på daværende tidspunkt.
Hvorfor afnotere ELCG fra NasdaqOMX/first North?
Da selskabets blev noteret på NasdaqOMX/First North ultimo november 2006, var ambitionen at selskabet efter ca. 5 år skulle enten noteres på en større handelsplads eller være modnet til et samlet salg til en større aktør på det private health care marked. Det er bestyrelsens vurdering, at skal denne ambition realiseres inden for en overskuelig tidshorisont, er et salg af selskabet til en større aktør mest sandsynligt. I løbet af 2010 kom bestyrelsen til den vurdering at en afnotering af selskabet ville styrke mulighederne for at lykkes med et samlet salg af selskabet og som konsekvens af dette indkaldte bestyrelsen til en ekstraordinær generalforsamling den 1. oktober. På denne generalforsamling blev det besluttet af afnotere selskabet.
Sidste officielle handelsdags på NasdaqOMX/First North var den 30. december 2010.
Hvad sker der med dine aktier efter afnotering?
Du er fortsat aktionær i selskabet og aktierne vil også efter en afnotering være frit omsættelige.
Men du har naturligvis ikke længere mulighed for at sælge dine aktier via Nasdaq OMX/First Norths handelsplads. Handler skal således aftales direkte mellem køber og sælger. Aktierne vil fortsat være registeret i Værdipapircentralen (VP). Dit normale pengeinstitut vil således også fremover kunne afvikle eventuelle handler.
ELCG har taget initiativ til at føre et register over interesserede købere og sælgere af selskabets aktier, og i det omfang det er muligt også at bistå med at matche sælger og køber. Læs mere under menupunktet "Aktien"