Børnevaccination

Børnevaccinationsprogrammet i Danmark

Nedenfor er der generel information om børnevaccinationsprogrammet og børnesygdomme.

Program

Alder

Vaccination

3 måneder

Difteri-tetanus-kighoste-polio-hib og pneumokok

5 måneder

Difteri-tetanus-kighoste-polio-hib og pneumokok

12 måneder

Difteri-tetanus-kighoste-polio-hib og pneumokok

15 måneder

Mæslinger-fåresyge-røde hunde (MFR)

4 år

Mæslinger-fåresyge-røde hunde (MFR)

5 år

Difteri-tetanus-kighoste-polio

12 år

HPV 3 gange og evt. MFR hvis ikke givet ved 4 år

Vaccination og bivirkninger
Generelt er der få bivirkninger ved vaccination. Bivirkninger ved vaccination er 100 til 1000 gange mere sjældne og mindre alvorlige end de sygdommene vaccinationen beskytter imod.

I løbet af et vaccinationsprogram vil de fleste børn på et eller andet tidspunkt få en mild reaktion, som for eksempel rødme og hævelse ved indstiksstedet og/eller forbigående gråd og feber. Der kan i sjældne tilfælde opleves overfølsomhedsreaktioner efter vaccination og derfor bør man altid vente i 15 minutter i venteværelset efter vaccination.

Difteri-tetanus-kighoste-polio-hib vaccination
Hyppigste bivirkninger:Rødme og ømhed på vaccinationsstedet. Der kan ses feber og utilpashed i de første par døgn efter vaccinationen og feber kramper kan derfor forekomme. I sjældne tilfælde ses overfølsomhedsreaktioner.

Der vaccineres ved 3 måneders, 5 måneders og 12 måneders alderen.

Pneumokok vaccination
Hyppigste bivirkninger: Halvdelen af vaccinerede børn vil opleve feber over 38oC og feberkramper kan derfor forekomme. Mange vil opleve ømhed og hævelse svarende til vaccinationsstedet. I sjældne tilfælde ses overfølsomhedsreaktioner.

Der vaccineres ved 3 måneders, 5 måneders og 12 måneders alderen.

MFR vaccination
Hyppigste bivirkninger: Vaccinen består af levende, svækket virus, og barnet kan i en til to uger efter vaccinationen få symptomer, der i mild grad minder om sygdommene. De fleste bivirkninger drejer sig om feber, snue og udslæt, som ikke smitter. Feberkramper kan optræde. Der kan optræde ømhed og hævelse svarende til vaccinationsstedet. I sjældne tilfælde ses overfølsomhedsreaktioner.

Der vaccineres ved 15 måneders og 4 års alderen.

Difteri-tetanus-kighoste-polio vaccination
Hyppigste bivirkninger: Der ses af og til lokal hævelse på vaccinationsstedet. I sjældne tilfælde ses overfølsomhedsreaktioner.

Der vaccineres ved 5 års alderen.

HPV vaccination
Hyppigste bivirkninger: Lokale reaktioner så som ømhed, rødme og hævelser der, hvor man bliver stukket er normale. Der kan optræde forbigående feber. I sjældne tilfælde ses overfølsomhedsreaktioner.

Der vaccineres ved 3 gange i 12 års alderen over en periode på 6 måneder.

De 10 børnesygdomme der vaccineres imod

Difteri
Difteri er en bakteriel infektion og kan være dødelig. Difteri giver halsbetændelse med synkesmerter og let feber. I alvorlige tilfælde ses tykke hvidlige belægninger på mandler samt hævede og ømme kirtler på halsen. Der kan ses muskel- og hjertepåvirkning, nyreskade og lammelser.

Stivkrampe (tetanus)
Stivkrampe forårsages af en bakterie. Stivkrampe begynder tit med muskelkramper i ansigtet, synkebesvær og stivhed i musklerne i nakkeregionen. Ubehandlet vil kramperne brede sig og forårsage død.

Kighoste
Kighoste er en bakteriel luftvejsinfektion. Kighoste er kendetegnet ved langvarig og voldsom hoste i anfald. Barnet kan have svært ved at trække vejret ind, hvorved den karakteristiske kigen efter vejret optræder. Hos børn under to år kan sygdommen være dødelig.

Polio
Polio forårsages af poliovirus, der kan medføre blivende lammelser. Polio forløber i de fleste tilfælde helt symptomfrit eller med milde, ukarakteristiske symptomer som feber, diaré og ondt i halsen. I alvorlige tilfælde kan polio forårsage meningitis, lammelser og dødsfald. I sjældne tilfælde kan åndedrætsmusklerne lammes og medføre død.

Der vaccineres ved 3 måneders, 5 måneders, 12 måneders og 5 års alderen.

Haemophilus influenzae type b (Hib)
Haemophilus influenzaetype b (hib) er en bakterie som kan forårsage meningitis og strubelågsbetændelse. Hib-meningitis forekommer især hos børn under tre år.

Der vaccineres ved 3 måneders, 5 måneders og 12 måneders alderen.

Pneumokokker
Pneumokokker er en bakterie, som kan medføre alvorlige sygdomme og er den hyppigste årsag til bakteriel meningitis i Danmark. Blandt mindre alvorlige lidelser er mellemøre- og bihulebetændelse. Pneumokokker er også årsag til lungebetændelse og blodforgiftning.

Mæslinger
Mæslinger skyldes en meget smitsom virus. Mæslinger giver høj feber, hoste, forkølelse, øjenirritation og et småplettet udslæt. I efterforløbet kan der forekomme komplikationeri form af mellemøre- og lungebetændelse og i sjældne tilfælde kan der forekomme meningitis, hjernebetændelse og død.

Fåresyge
Fåresyge er en virussygdom.   Sygdommen giver hævede spytkirtler og let feber, men også køns- og bugspytkirtel kan rammes. Fåresyge var tidligere en hyppig årsag til meningitis.

Røde hunde
Røde hunde skyldes virus. Ved sygdommen ses hævede lymfekirtler, let feber og udslæt. Mange smittede får slet ikke symptomer og opdager slet ikke at de er smittet. Smitte af gravide inden for de første tre måneder af graviditeten kan medføre abort eller fosterskader.

Livmoderhalskræft og human papillomavirus (HPV)
Livmoderhalskræft skyldes kronisk infektion med human papillomavirus (HPV). HPV forårsages af over 100 forskellige HPV typer. Nogle typer giver hånd- og fodvorter mens andre giver kønsvorter. Stort set alle seksuelt aktive bliver forbigående smittet men en eller flere HPV typer i løbet af livet. De fleste bliver raske, men hos få kan en HPV infektion blive kronisk og forårsage kræft.

emty

x