Hvad er overvægt og fedme?

Overvægt eller fedme betegnes som en fysisk tilstand, hvor personen har en usædvanlig stor mængde fedt lagret i kroppen. Overvægt og fedme skyldes helt basalt, at det gennemsnitlige energiindtag fra kosten gennem en længere periode er højere end det gennemsnitlige energiforbrug.

Den overskydende energi vil blive oplagret som fedtdepoter rundt omkring på kroppen. Nogle få kalorier for meget om dagen gennem måneder og år kan blive til mange kilo fedt i sidste ende.

Det er muligt at definere overvægt ved at måle en persons BMI (Body Mass Index), taljemål og fedtprocent. Hverken BMI, taljemål eller fedtprocent kan stå alene. Alle tre parametre skal ses i sammenhæng, for at give et præcist indtryk af en persons eventuelle overvægt.

   

BMI

BMI er en forkortelse for Body Mass Index og anvendes til at vurdere ens vægt i forhold til ens kropsmasse. BMI beregnes som vægten i kg delt med højden i meter opløftet til anden potens:

BMI = vægt (kg)/ højde(m)2

Undervægt:
BMI under 18,5
Normalvægt:
BMI mellem 18,5 og 24,9
Overvægt:
BMI mellem 25 og 29,9
Fedme (Svær overvægt):   
BMI over 30

        

Taljemål

Taljemål er et udtryk for, hvorledes kropsfedtet er fordelt på kroppen. Har man et taljemål, der er højere end det anbefalede, øger det risikoen for at udvikle en hjertekarsygdom. Fedt, der sætter sig omkring maven, er usundt, i modsætning til det fedt der sætter sig på hofterne, som ikke udgør en særlig helbredsmæssig risiko.


Kvinder
Mænd
Normalvægt:
Under 80 cm      
Under 94 cm
Moderat overvægt:  
80-88 cm
94-102 cm
Svær overvægt:
Over 88 cm
Over 102 cm

        

Taljemål er et udtryk for, hvorledes kropsfedtet er fordelt på kroppen, hhv. æble – og pæreform:

  • Æbleformen er den farligste, da kropsfedtet er placeret omkring maven og dermed også de indre organer. Det fedt, der sidder på maven – det såkaldt abdominale fedt – er farligt. Abdominalt fedt er en af de største risikofaktorer for at udvikle hjertekarsygdomme og er mere farligt end fedt på f.eks. hofter.
  • Pæreformen ses hyppigst hos kvinder, hvor fedtet er placeret på lår og bagdel – denne tilstand er som sådan ikke farlig

   

Fedtprocent

Din fedtprocent fortæller, hvor mange procent af din krop, der består af fedt og hvor mange procent, der består af muskler. Derved kan man sige, at ens fedtprocent fortæller om din vægt er sund eller ej. Se værdierne for fedtprocenter nedenfor:

Kvinde 
Undervægtig
Anbefalet
Overvægtig
Meget overvægtig
20 - 39 år
1 - 21%
21 - 33%
33 - 39%
39 - %
40 - 59 år
1 - 23%
23 - 34%
34 - 40%
40 - %
60 - 79 år
1 - 24%
24 - 36%
36 - 42%
42 - %
Mand            
Undervægtig     
Anbefalet     
Overvægtig     
Meget overvægtig
20 - 39 år
1 - 8%
8 - 20%
20 - 25%
25 -%
40 - 59 år
1 - 9%
9 - 22%
22 - 28%
28 - %
60 - 79 år
1 - 13%
13 - 25%
25 - 30%
30 - %

          

Overvægt giver risiko for:

  • Type 2 diabetes
  • Hjertekarsygdom
  • Blodpropper i hjertet
  • Blodpropper i hjernen
  • Galdesten
  • Urinsyre
  • Brystkræft
  • Livmoderhalskræft
  • Tyktarmskræft
  • Nyrekræft
  • Slidgigt i hånd, knæ og hofter
  • Øget risiko for udvikling af hjertekarsygdomme og type 2 diabetes

    

Hyppigste symptomer ved overvægt:

  • Fysiske, ledsymptomer, rygproblemer, tidlig udvikling af slidgigt i store led
  • Psykologisk, depression
  • Sundhedsmæssig betydning med øget risiko for udvikling af følgesygdomme.

   

Årsager til overvægt:

  • Den dårlige regulering af energibalancen kan have flere årsager: genetisk disponering - mange overvægtige har en genetisk betinget tendens til at spise lidt for meget og/eller forbrænde lidt for lidt. Den fører til vægtøgning, med mindre man spiser meget sundt og er meget fysisk aktiv.
  • uheldig kostsammensætning - der befordrer højere energiindtag. F.eks. højt indhold af fedt, sukker og alkohol og lavt indhold af kostfibre og grøntsager. 
  • Lav grad af fysisk aktivitet  - hvis man er fysisk aktiv mindre end 30 minutter om dagen, så har man en større risiko for at blive overvægtig. 
  • Psykologiske forhold - f.eks. hyggespisning, trøstespisning, tvangsoverspisning og nattespisning. 
  • Stress - kronisk stress kan formentlig øge risikoen for overvægt hos nogle mennesker ved bl.a. at øge appetitten og tendensen til at lagre fedt på maven. 
  • Immobilisering - hvis man får en fysisk skade eller af andre årsager pludselig holder op med at være lige så fysisk aktiv som før, så kan det føre til vægtøgning. 
  • Medicin - nogle medikamenter kan øge appetitten og dermed gør det sværere at holde vægten nede.

        

Hvad kan man selv gøre?

  • Spis sundere, mere fedtfattigt samt reducer kalorieindtaget og sørg i det hele taget for at motionere mere
  • Følg Motions- og Ernæringsrådets kostråd