Blodtryk

Et blodtryk skal helst måles i hvile. Et blodtryk angives ved 2 tal. Det højeste af tallene fortæller hvad trykket er når pulsslaget er på sit kraftigste. Det laveste tal måler trykket når det er lavest mellem to puls slag. Det højeste tal bør ligge under 140 og det laveste under 90.

Hvad kan du selv gøre hvis du har forhøjet blodtryk?

Har du fået forhøjet blodtryk er der ofte tale om en livslang tilstand, som kræver behandling hos egen læge. Der er dog ting du selv kan gøre for at sænke dit blodtryk:

  • Rygestop
  • Vægtreduktion
  • Begrænset alkoholindtag
  • Begrænset saltindtag
  • Spis efter de 6 råd (Se menupunktet ”Om kost – de 6 råd”)
  • Mere motion, gerne ved høj intensitet