Motion & konditest

Konditallet er udtryk for om din krop er vant til at træne ved høj intensitet, f.eks. ved løb eller cykling. Hvis du har et lavt kondital er det tegn på at du burde træne mere:

  • En 30-årig mand der ikke bevæger sig i det daglige kan regne at leve næsten tre år længere, hvis han begynder at røre sig en halv time dagligt, mens en kvinde ”vinder” ca. 4,5 år.
  • 30 min. motion dagligt reducerer risikoen for hjertesygdom og død (af alle årsager) med 30%,
  • 40% af danskere er inaktive i en grad så det er skadeligt for helbredet
  • 3 ugers sengeleje har samme effekt på konditionen som 30 års aldring.


Hvad kan jeg selv gøre hvis jeg får konstateret et lavt kondital?

En voksen dansker bør dyrke mindst 30 minutters motion om dagen. Folk med hjerte- og karsygdom bør træne mindst 1 time om dagen. Motion bør ideelt set fordeles over hele ugen. Der behøver ikke at være tale om sveddrivende eliteidræt, for selv let motion, som rask gang, cykling til og fra arbejde m.m. gavner kredsløbet - undersøgelser viser dog, at intens kredsløbstræning, som rask løb og anstrengende cykling har langt større indflydelse på konditallet og andre vigtige parametre for din sundhed.