Helbredsundersøgelser i DSB
DSB tilbyder alle medarbejdere en helbredsundersøgelse hvert andet år, betalt af DSB. Helbredsundersøgelserne tilbydes hos Danske Lægers Sundheds Service og er et led i DSB’s generelle sundhedsindsats.
Som noget nyt kan du nu vælge mellem flere undersøgelsespakker, bl.a. en skattefri livsstilsundersøgelse, som er mindre, og ikke foretages af en læge. Du har således mulighed for at vælge den undersøgelse, der passer bedst til dit behov.
Som chef eller leder i DSB har du mulighed for frit at vælge mellem tre forskellige undersøgelser:
- Livsstilsundersøgelse
- Standardundersøgelse
- Udvidet undersøgelse
Du kan læse mere om indholdet og sammenligne de tre undersøgelser i menuen til venstre.
Du kan bestille tid til din helbredsundersøgelse fra nu og helt frem til den 30. juni 2011.
Hvorfor helbredsundersøgelse?
Med en helbredsundersøgelse har du mulighed for på et tidligt tidspunkt at få klarlagt eventuelle indikationer eller tegn på sygdom samt få forslag til ændringer. Selv små ændringer kan betyde meget for dit helbred og din trivsel. På denne måde kan du højne din sundhedstilstand og minimere risikoen for livsstilssygdomme.
Beskatning
DSB betaler for helbredsundersøgelsen. DSB er forpligtet til at oplyse til SKAT, at du benytter dette personalegode og værdien heraf. Hvis du vælger at tage imod en helbredsundersøgelse, vil du blive beskattet som oplyst nedenfor. Bemærk at livsstilsundersøgelsen er skattefri.
Pakke
|
Skattemæssig værdi
|
Livsstilsundersøgelse
|
kr. 0,-
|
Standardundersøgelse
|
kr. 998,- |
Udvidet undersøgelse
|
kr. 3.600,-
|
Bestil tid
I menuen til venstre kan du bestille tid til en helbredsundersøgelse.